Vandreferie Mols Bjerge

BEVÆGELSE – NÆRVÆR – NATUR


Vandreguide Elsebeth Sørensen indbyder til et “åndehul” i naturen på en aktiv ferie med tid til fordybelse.

Fire dages vandreoplevelse i de unikke istidslandskaber – gennem fredet natur i særklasse. Ture med overnatning og fuld forplejning på Fuglsøcentret midt i Nationalparken. Eller vandreture i samarbejde med Ebeltoft Outdoor

Undervejs instruktion i enkle kropsøvelser og mindfulness til øget energi og velvære.

Der fortælles om den sjældne flora, fauna og geologi, som vi bevæger os igennem.

Vi møder lokale ildsjæle, og vandrer i sporene af en rig kulturhistorie med bronzealderhøje, gamle vandmøller, ruiner fra en middelalderborg – og summende liv på de toppede brosten i den gamle søkøbstad Ebeltoft.

Praktiske oplysninger

Vi vandrer i en gruppe på 8 – 20 deltagere. Turene foregår på stier, grusveje og langs stranden. Afhængig af vejret, kan der være afvigelser i ruternes forløb, og vi kan risikere at gå gennem våde områder.

Medbring gode vandrestøvler/sandaler, fornuftig påklædning og en lille rygsæk til madpakke og drikke.

Vandreferien inkluderer:

Fire guidede vandredage i Mols Bjerge og omegn.
Tre overnatninger på Fuglsøcentret.
Fuld pension med lokale smagsoplevelser
(Morgenbuffet, madpakker, eftermiddagssnacks og to retters menu).
Naturvejleder fra Nationalparken, museer og lokal transport.
Instruktion i mindfulness og enkle kropsøvelser.
Foredrag om Caminoen – den legendariske Spanske pilgrimsvandrerute.
Skatter og afgifter.
Pris pr. person i dobbeltværelse:
3.995 kr. (tillæg for enkeltvær. 275 kr./døgn) – 500 kr. i administration tilbageholdes ved afbud.

Tilmelding er først endelig efter indbetaling af turens pris til arrangørens bankkonto i Sparekassen Kronjylland, reg.nr.9360 kontonr. 0008591121 eller på MobilePay 2942 3764

Ring eller skriv til 2942 3764 /Elsebeth

Program vandreferie 2017

Søndag d 21. maj til onsdag d 24.maj. (Tilmeldingsfrist 10. maj)
Onsdag d 13. sept. til lørdag d 16. sept. (Tilmeldingsfrist 1. august)

dag 1. 
Kl. 14.00 Ankomst og indkvartering.
Kl. 15.30 FUGLSØ – KARPENHØJ – DRAGSMUR. Distance: 5 km
Sandstrand, klinter og havluft, bakkedrag og vikingespor.
Kl. 19.00 EBELTOFT BY NIGHT. Distance 5 km.
En rundtur på tværs og bag facaden i Marsk Stigs gamle købstad.

dag 2. 
Kl. 09.00 EGENS – ØRNBJERG – STUBBE SØ. Distance: 20 km.
I sporene af istidens gletsjere, gennem den fredfyldte skov med dybe søer og
rislende vandløb – til en gammel vandmølle og Djurslands største sø.

dag 3. 
Kl. 09.00 TREHØJE – AGRI BAUNEHØJ – PORSKÆR STENDYSSE. Distance: 15 km.
I den centrale del af Mols Bjerge – med hedelandskab, broncealderhøje og
uberørt natur. Til de højeste toppe med 360 graders udsigt over bakkeland-
skabet, kystlinjen og havet – så langt øjet rækker.

dag 4. 
Kl. 09.00 KALØ SLOTSRUIN – JAGTSLOTTET – KARLSLADEN. Distance: 10 km.
Fra Kong Menveds legendariske slotsruin, på sin halvø i vigen, bevæger vi os
ind i Røndebakkerne til det gamle Jagtslot og Karlsladen.
Kl. 14.00 Afrejse

 Ring eller skriv til 2942 3764 /Elsebeth